Analyse af mikroplast
ALS Denmark tilbyder analyse for mikroplast i vand. Vores metode kan identificere partikler med en størrelse ned til 10 µm i diameter. ALS har udviklet en metode til at analysere for mikroplast i vand. Vi nedbryder organisk materiale i prøven før analysen, som udføres kvalitativt ved SEM (Scanning Electron Mikroskopi). Herved kan partikler i størrelsen 10 µm til 1 mm identificeres. Analyseresultater afrapporteres pr. liter.
Forekomst af mikroplast i miljøet er et emne, der i de seneste år har tiltrukket sig mere og mere opmærksomhed. Undersøgelser har vist, at mikroplast findes i produkter, som vi anvender i dagligdagen, bl.a. vand på flaske og kosmetik. Plastik nedbrydes yderst langsomt i naturen, og de store mængder af plastik, som ledes ud i vandmiljøet kan forårsage stor skade på vandlevende organismer.
Se vores analysepakker |
Se vores produktblad |
Hvad er mikroplast?
Mikroplast defineres som små plastikpartikler, der er mindre end 5 mm i diameter. Langt størstedelen af al mikroplast er dog mindre end 1 mm. Mikroplast kan eksempelvis være mikroskopiske plastkugler, der tilsættes hygiejne- og skønhedsartikler eller plastikpellets, som anvendes som råmateriale til fremstilling af plastik. Denne type af mikroplast, som overlagt tilsættes forbrugerprodukter, kaldes primære partikler. Primære partikler kan utilsigtet spredes til vandmiljøet under produktion og transport. Mikroplast kan også dannes ved nedbrydning af plastikaffald, hvor de frigjorte partikler kaldes sekundære partikler.
Hvad er kilderne til mikroplast?
Undersøgelser har vist, at vigtige kilder til mikroplast i miljøet er slitage på vej og dæk, kunstige græsplæner, plastikfibre fra tekstiler samt industrielt producerede plastikpellets. Dertil bidrager hygiejneog skønhedsartikler indeholdende mikroskopiske plastkugler (f.eks. i tandpasta og sæbe) og plastikaffald, som bortskaffes til i miljøet i stedet for f.eks. at blive genbrugt.
Det vides ikke, hvor stor en del af den dannede mikroplast fra vejslitage og kunstige græsplæner, der finder vej til vandmiljøet. For mikroplast i hygiejneartikler og syntetiske tøjfibre er den primære spredningsvej via udledt spildevand.
Mikroplast i vores vandmiljø
Mikroplast er blevet fundet i både vand og sediment, hvor det nedbrydes meget langsomt. Vandlevende organismer såsom muslinger, østers og fisk kan derfor komme til at indtage plastpartiklerne, som ikke nedbrydes i fordøjelseskanalen. Da plastik ikke udskilles igen, kan organismer som har indtaget større mængder af mikroplast ledes til at tro, at de er mætte, hvilket kan føre til sult og i sidste ende død. En anden risiko ved indtagelse af mikroplast er, at tilsætningsstoffer såsom flammehæmmere og blødgørere kan frigøres i organismen og dermed skade ikke kun organismen selv, men også dyr højere oppe i fødekæden som følge af bioakkumulering.
Analyse for mikroplast hos ALS
ALS har udviklet en metode til at analysere for mikroplast i vand. Vi nedbryder organisk materiale i prøven før analysen, som udføres kvalitativt ved SEM (Scanning Electron Mikroskopi). Herved kan partikler i størrelsen 10 µm til 1 mm identificeres. Analyseresultater afrapporteres pr. liter.
Specifik information:
Analysepakke: | Mikroplast > 10 µm (8103) |
Prøvetype: | Vand |
Emballage: | 250 ml mørk glasflaske |
Prøvemængde: | 250 ml (minimum 100 ml) |
Kontakt os venligst for mere information.