Metalscreening

SCREENINGANALYSE - METALLER

Vores semikvantitative screening indeholder ca. 70 metaller. Denne omfattende analyse kan f.eks. anvendes til estimering af baggrundsniveauer i miljøprøver såsom vand, biota og sediment. Metalscreeningen er også nyttig i sager, hvor det er usikkert hvilke metaller, man kan forvente at finde i en analytisk prøve. Her kan resultaterne fra vores screeninganalyse anvendes til at bestemme hvilke metaller, der fremadrettet skal analyseres kvantitativt.

Screeninganalysen tilbydes også med kvantitativ bestemmelse for alle de inkluderede metaller. Kontakt os venligst for mere information eller for at indhente tilbud.

RAPPORTERINGSGRÆNSER (LOQ)

ALS tilbyder den mest følsomme analyseteknik tilgængelig for sporstofanalyse, nemlig højopløsnings ICP-MS (ICP-SFMS). Denne teknik anvendes i vores laboratorium i Luleå, Sverige, som er skræddersyet til denne teknik, og hvis rutiner og arbejdsgange er optimeret med henblik på netop disse analyser. Ved at bestille screeninganalysen kan du være sikker på, at vi i ALS vil gøre vores bedste for at holde rapporteringsgrænserne for dine analyser så lave som muligt.

Da den semikvantitative screening kan tilbydes for alle tænkelige prøvematricer, vil standard LOQ variere. For mange sporstoffer kan vi almindeligvis tilbyde LOQ-værdier i størrelsesordenen ppt (trilliontedele) eller ng/l i for eksempel renset vand. For andre matricer vil LOQ være højere som følge af påkrævet oplukning, eller fordi vi er nødt til fortynde prøverne for at undgå kontaminering af vores apparater. Kontakt os for mere information.

PRØVEMÆNGDER

en semikvantitative screening kan udføres på meget små prøvemængder, typisk fra 20 mg for faste stoffer og nogle få ml for væsker. Den anbefalede prøvemængde vil afhænge af prøvematricen. Kontakt os venligst for mere information.

Når der kun er meget små prøvemængder tilgængelig, kan det påvirke LOQ. I disse tilfælde bør prøveudtagningsmetode og emballage derfor diskuteres med laboratoriet.

ANALYSEPROGRAM

 

Aluminium Iod Samarium
Antimon Iridium Scandium
Arsen Jern Selen
Barium Lanthan Silicium
Beryllium Bly Sølv
Bismuth Lithium Natrium
Bor Lutetium Strontium
Brom Magnesium Svovl
Cadmium Mangan Tantal
Cæsium Kviksølv Tellurium
Calcium Molybdæn Terbium
Cerium Neodym Thallium
Chrom Nikkel Thorium
Kobolt Niobium Thulium
Kobber Osmium Tin
Dysprosium Palladium Titan
Erbium Phosphor Wolfram
Europium Platin Uran
Gadolinium Kalium Vanadium
Gallium Praseodym Ytterbium
Germanium Rhenium Yttrium
Guld Rhodium Zink
Hafnium Rubidium Zirconium
Holmium Ruthenium  

Nogle metaller må muligvis udgå som følge af matrixinterferens.
Analysen er ikke akkrediteret.